Spor i Landskabet

spor.dk

SPOR er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.

Gårdejer Henrik Rasmussen, Nørreballe, har velvilligt forlænget den tidligere tilladelse så man fortsat kan gå ad Askø Kirkesti fra Askø by til stien langs dæmningen – eller omvendt. Spor i Landskabet har nu bevilget 70% af omkostningerne til etablering af de 3 informationsstandere m.m. – og Askø-Lilleø Beboerforening har bevilget de resterende 30%.

Den grønne rute (Link)
følger markvejen mellem Madsens gård ved havnen/Konemadevej og den lave eng i den udtørrede kirkevig ved afvandingskanalen/pumpehuset. Langs markvejen er en sand fryd af krydderurter til det nordiske køkken. Ruten kan forlænges ad den offentlige sti mellem sommerhusområdet og den lave eng, og enten følge stien rundt om hele området til Østerhovedvej, eller gå op ad ”kærlighedsstien” i midten af området der fungerer som brandbælte. Den lave eng har et meget alsidigt fugleliv.

Den røde rute (Link)
forbinder landsbyen med den grønne rute langs markvejen bag om kirken og trampestien langs den vestlige side af afvandingskanalen. Man mærker tydeligt niveauforskellen mellem den ”høje” tørre del af øen (+4 m.) og havbunden i den tidligere kirkevig. Trampestien bliver ikke vedligeholdt regelmæssigt, og græsset bliver kun slået lejlighedsvis. Man kan derfor ikke forvente at cykle eller køre med barnevogn på trampestien. Hunde skal føres i snor, ridning er ikke tilladt og markens afgrøder skal respekteres.

ASKØ HISTORIE

Markante årstal

Under kabelarbejdet i 2014, blev der i farvandet mellem Askø og Blans på Lolland fundet en stenalderboplads som blev udgravet af marinearkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Bopladsen blev dateret til ca. 5.000 – 4.500 f.Kr. som svarer til Ertebøllekultur i den sidste del af jægerstenalderen. Ud over utrolig mange pilespidser blev der fundet en stammebåd, hvor der i den ene ende forekom en reparation.

Askø nævnes første gang i 1231, da Kong Valdemar Sejr lod forfatte en fortegnelse over kronens ejendomme (jordebog). Jorden på Askø-Lilleø var således underlagt Kronen helt frem til de store landbrugsreformer i begyndelsen af 1800-tallet (med undtagelse af året 1523 hvor Johan Oxe, Ravnsborg, fik underlagt Askø i sit len som pant). Det har betydet, at Askø-boerne aldrig har været livegne og stavnsbundet, men som ”selvstændige” stillet med soldater og svaret skat direkte til kongen/dronningen. Denne selvstændighed og stolthed er båret videre i blod og adfærd fra de oprindelige askøboer.

Fra ældgammel tid og frem til 1804 hørte Askø under Fyns Bispestol. Jorden bliver først udskiftet i 1832 hvor gårde flyttes uden for landsbyen.

I 1512 ved vi at Askø fik en kapellan, og den første kendte præst var Jørgen Hansen omkring 1552. I 1625 og 1677 rammes Askø af en naturkatastrofe – stormflod – der senere også er overgået øerne i 1872, 1945 og 2006.

BRANDE på Askø-Lilleø
Selv om man har et effektivt frivilligt brandværn med egen sprøjte er brand på en ø en alvorlig sag, og det er da også gået galt nogle gange (læs mere)

BEBOERE på Askø-Lilleø
Indbyggertallet har været svingende gennem tiden med et højdepunkt omkring 1880, og antallet af fastboende har de sidste 10-15 år ligget nogenlunde stabilt på ca. 40-45

Sommerhusområdet

I 1967 blev en del af kirkevigen og en del af det østlige Askø udstykket i 261 sommerhuse. Det betød at øernes dynamik blev ændret samtidig med at infrastrukturen blev forbedret.

  • Det lokale andels el-værk fra 1955 med begrænset kapacitet blev nedlagt og øerne blev forsynet med strøm i kabel fra Lolland.
  • Vandforsyningen blev ændret fra individuelle brønde til at vandværk med forsyningspligt til alle husstande på Askø (Lilleø får fortsat vand fra individuelle brønde).
  • Etablering af et rensningsanlæg til sommerhusområdets parceller som blev opgraderet til biologisk rensning i 2011.
  • I forbindelse med en opgradering af el-nettet på Askø-Lilleø var der i 2014 tilstrækkelig tilslutning til at etableret fibernet, og Askø-Lilleø blev de første af Danmarks 27 små-øer med fibernet.

Fritidsbrugerne af øerne i og uden for sommerhusområdet, har tilført et nyt segment af energi, kompetencer og behov – og bidrager til at opretholde færgedrift og indkøbsmulighed. Det har vist sig, at flere af de der er startet som sommerhusejer er blev så forankret at de er blevet fastboende efter en tid

Lilleø:

  • Frem til 1840 var Lilleø ubeboet og brugt til græsning, hvor kreaturerne blev sejlet frem og tilbage fra Kvæghjørnet.
  • I 1845 var der flyttet 4 familier med i alt 23 personer til Lilleø.
  • I 1914 byggede man dæmningen til Lilleø

GRØN RUTE

Askø havn / Færge

Havnen er placeret hvor den naturlige adgang til Askø ved Konemade Hage har været i århundreder. Havnen er i dag en moderne lystbådehavn med alle faciliteter, og har gennem tiderne fungeret som både færge-, fiskeri- og erhvervshavn. Askø havn er blevet besejlet regelmæssigt fra Bandholm siden 1869 med fra 1 anløb/uge til i de i dag 8-10 daglige afgange. (læs mere)

Askø havn, S/S Rudkjøbing, 1913

Dæmning

Frem til 1868 kunne man sejle helt op til Askø Kirke ad Kirkevigen. I 1868 blev kirkevigen på 75,5 hektar tørlagt med en dæmning mod syd. Gårdejer Hans Hansen (der boede i den hvide gård ved indkørslen til byen) investerede alle sine midler i projektet, men kuldsejlede, og endte sine dage i dybeste armod på fattiggården i Bandholm. Under århundreders værste stormflod i 1872 gik der hul på dæmningen 2 steder, og øen blev delt i 2. Beboerne måtte søge tilflugt på lofter og i kirketårnet. I årene derefter herskede der tilstande med hungersnød, og kongen bevilgede fritagelse for skattebetaling. I 1945 var det nær gået galt igen. Dæmningen klarede sig, men med udvaskning af jorden over stenglaciset. Diget mod nord blev så hårdt angrebet at det var tæt på et digebrud, så der i 1954 blev ydet et statstilskud på 60%, og syd-diget (dæmningen) blev forstærket og forhøjet. (læs mere)

Stormfloden 13. november 1872

Under århundreders værste stormflod i 1872 gik der hul på dæmningen 2 steder, og vandstanden steg til mindst +1,8 m. over daglig vande. Beboerne måtte søge tilflugt på lofter og i kirketårnet. I årene derefter herskede der hungersnød, og kongen bevilgede fritagelse for skattebetaling.

I 1945 var det nær gået galt igen. Dæmningen klarede sig, men med udvaskning af jorden over stenglaciset. Diget mod nord blev så hårdt angrebet at det var tæt på et digebrud. I 1954 blev der ydet et statstilskud på 60%, og syd-diget (dæmningen) blev forstærket og forhøjet (læs mere)

Pumpehus

Afvandingskanalen mellem gadekæret og pumpehuset blev etableret i forbindelse med at kirkevigen blev inddæmmet i 1868. Den modtager bl.a. sit vand fra gadekærets overløb som sikring mod oversvømmelse af byen. Den samler endvidere vand via dræn fra de omliggende marker og leder det frem til pumpehuset. I den sidste del af kanalen udledes det rensede spildevand fra sommerhusområdets biologiske rensningsanlæg. I begyndelsen afvandede en passiv højtvandssluse kirkevigen. I 1931 blev inddæmningen intensiveret med en vindmølle der trak en vandsnegl. Vindmøllen blev i 1946 erstattet med en elmotor og i 1960 med en dieseldrevet pumpe.

RØD RUTE

Askø Kirke

Askø kirke er opført omkring 1500, og ligger umiddelbart ved bredden af den nu udtørrede Kirkevig, kun hævet ca. 2 m over havfladen. Den lille kirkebygning består af kor og skib fra sengotisk tid, tårn fra reformationstiden og et moderne våbenhus, som har afløst et ældre.
Altertavlen er en sengotisk trefløjet skabstavle af lybsk herkomst (fra Lübeck). Midterskabet (160 x 90 cm) domineres af en stor tronende bispefigur, rimelig vis forestillende den hellige Sct. Nicolaus af Myrra (biskop 325-352), som i norden dyrkes som skippernes, fiskernes, bagernes og børnenes værnehelgen.
Askø kirkegård er omgærdet af et lavt stendige og blandt mindesmærkerne på kirkegården bemærkes flere af de gamle sortmalede jernkors. I det sydøstlige hjørne af kirkegården står en pest-tjørn plantet for at beskytte mod at komme tæt på de pestbefængte der blev begravet i begyndelsen af 1700-tallet. (læs mere)

Johannes Larsen, Askø Kirke

Askø Museum

ASKØ Ø-MUSEUM er et lille lokalhistorisk museum og arkiv. Museet drives af frivillige og har til huse i en sidebygning til Præstegården, Konemadevej 40. Det ældste er en samling af flinteredskaber, ellers er samlingen fra ca. 1850 til 1960. Landbrug og fiskeri var dengang den vigtigste indtægtskilde her på øerne, men med gentagende stormfloder kunne det være en barsk tilværelse for de dengang fattige beboere. På museet vil man bl.a. kunne se et køkken med brændekomfur og mange forskellige gamle køkkenredskaber. En stue med fint opdækket bord og mange familieportrætter. Et soveværelse med tilhørende effekter. Der findes også et skolehjørne samt lokalt læsestof, slægtshistorier og fotoalbums.  (læs mere)

Shelters

Askø har en fin shelterplads ved den gamle skole. Området har en fin grillplads, udendørs strømstik, bålsted med grillrist og bænk, petanquebane og en lille boldbane. Vil du sove i shelter? Så book ved at klikke her: Shelteren “Askepot” eller shelteren “Lillepot”.

Skolen

Siden skoleloven i 1739 har der været undervisning på Askø. Vi ved at den 8. juni 1750 fik Jørgen Andreasen Colding embede som degn. Det var pålagt degnen ved alle sognekirker landet over at påtage sig oplæring af børn og unge ved siden af de øvrige praktiske opgaver ved gudstjenesten. 
For enden af Askø Skolevej, hvor der nu er græsfelt, blev der omkring 1858 bygget en degnebolig. Samme år nævnes det at der var 60 børn i skolen. Skolen blev udvidet i 1907, hvor et rødstens-anneks blev rejst som skole og det gamle hus blev degne- og lærerbolig.
Den nuværende skolebygning blev opført i 1952, først som lærerbolig og senere ændret til skole fra 1957 til 1988 hvor præste- og lærergerningen blev slået sammen i ét embede.
Skolen blev nedlagt i 1988 da der var for få elever og fordi den sidste præst/lærer rejste. Lolland kommune har stillet bygningen til rådighed for Askø-boerne som medborgerhus (hvor der kan lejes værelser). (læs mere)

Købmanden

Den første kendte købmand på Askø var Hans Geertsen i årene 1885-1899. Askø Brugsforening blev stiftet i 1920 af 5 Askø-boere på den nuværende købmands adresse, Konemadevej 45. Efter at have levet en usikker tilværelse lukkede den lokale Brugsen endeligt i 1983. Der blev derefter etableret en Butiksforening som siden har ejet, vedligeholdt og udlejet bygningen som købmandsbutik. Alle parceller i Askø Strandvig Grundejerforening er automatisk medlem af foreningen, og de fleste fastboende og øvrige fritidshusejere er også medlemmer. Frem til 2010 blev butikken drevet med skiftende succes. I 2010 blev konceptet revideret, og der blev stiftet en non-profit andelsforening, som bl.a. via butiksforeningen, en arbejdsgruppe og opfordringer fra en pop-up iscafe fik indsamlet tilstrækkelig andelskapital via andelsbeviser til at finansiere start og varelager (170.000 kr.). Siden da er butikken drevet af frivillige ulønnede fastboende og fritidshusejere. Butikken er åben hele året, men med reduceret sortiment og åbning i vinterhalvåret. Åbningstiderne er bestemt af antallet af frivillige. (læs mere)
Købmandens hjemmeside med åbningstider: LINK