TURIST

Askø-Lilleø har vandudsigt, charme og ekstra lys overalt.

Og vi elsker turister

På kort tid kan du cykle eller kajakke begge øer rundt og nyde roen og stilheden. Når æbletræerne blomstrer er øerne allersmukkest. Senere kommer de vilde brombær, hylden, havtorn og andre planter som er unikke for det nordiske køkken.

Et sandt fugleparadis med spændende vadefugle i de flade strandenge og rovfugle der kredser efter bytte. Det store gamle sommerhusområde har nu karakter af skov med mange små stier. Overalt på øerne finde du borde og bænke – de fleste med vandudsigt.

Hos øens købmand står venlige frivillige og frister med lokale produkter, kaffe og kage, postkort, T-shirts og anden merchandise. Askø museum og den lille kirke med den gotiske altertavle er et besøg værd.

Og om sommeren får færgen tit selskab af marsvin som leger, og sælerne ligger ofte og hviler sig i havnen.

PÅ GENSYN

Færdsel på dæmning og diger er forbudt
Digerne skal sikre os når naturen raser

Præsentationer af Askø/Lilleø:

Der er flere måder at komme til Bandholm, men fælles for dem alle er, at det sidste stykke til Askø/Lilleø foregår på vand. Og det er en af fascinationerne ved ø-livet – tempoet og pulsen går ned – og forventningen stiger.

Askø færge

Vælger man færgen gør man klogt i at booke både ud- og hjemrejsen (følg linket i knappen). På de gode dage leger marsvinene langs færgens sider, og havørnen spejder efter føde eller tager et hvil i toppen på den ubeboede ø lige uden for Bandholm Havn.

Der er daglig 7 – 9 dobbeltture, og overfartstiden er ca. 30 min. Antal passagerer : 95 om sommeren og 48 om vinteren.

Den nuværende færge blev afleveret og navngivet den 29. oktober 1993. Før den har 8 færger betjent ruten mellem Bandholm og øerne siden 1882. Læs mere om færgerne på Askø Museums hjemmeside (LINK).

På færgen kan man købe turistbillet som gælder i 7 dage til både Askø, Femø og Fejø

Man kan tilmelde sig SMS-service hvor man får besked om uregelmæssig drift (LINK)

Askø Havn

Sejler man selv rammer man en lille hyggelig havn med alle faciliteter til ophold i det flotte havnehus.

Ud over landbrug har fiskeri været et hovederhverv på Askø/Lilleø, så havnen har været en vigtig ressource alle årene. Der fiskes stadig fra havnen, når der nu rygtes ruser fra små joller, og stryges rejer i det flade vand.

Der er gratis internet i havnehuset

Cykeludlejning

Askø & Lilleø er sjov at besøge hele året. Hvis I trænger til tempo, action og spænding, så kan du og dine børn sætte kroppen i bevægelse og nyde den åbne natur ved at leje en cykel og komme rundt på en dejlig befriende måde.

Du har mulighed for at leje cykel, når du besøger vores dejlige ø.

Cyklerne er ejet af Beboerforeningen på øen.
Når du lejer en cykel, er du med til at støtte øen og dermed også til at vi kan vedligeholde cyklerne eller at købe tilbehør til dem.


Derfor er det af MEGET STOR betydning for vores lille ø samfund, at du husker at betale, når du benytter en af vores cykler. Det er frivillige, som gør det muligt for dig, at du kan komme rundt og se vores ø på cykel, så vær venlig at tænke på det, når du betaler for at leje en cykel. 

Udlejningscyklerne er markeret med et lille skilt på styret.

Pris for leje af cykler
Voksencykler 50 kr. pr. dag
Børnecykler 40 kr. pr. dag

Betaling
– Via Mobile Pay på 816345, Cykeludlejning Askø-Lilleø, eller
– ved at lægge kontanter i postkassen på skuret.

Hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker, så kontakt servicetelefonen på 51 62 28 39.

Bemærk venligst, at der holder også private cykler i skuret og de er selvfølgelig ikke til udlejning. Er du i tvivl, så ring på servicetelefonen.

Overnatning på Askø:

Der er en lille teltplads ved havnen, som kan benyttes til max. 2 overnatninger. Havnehuset har handicap-toilet, og der er adgang til vand ved huset. 

  • Shelter
  • Telt
  • Skolen
  • B&B
  • Sommerhus

Askø shelter- og bålplads kan bookes via linket:

Shelterne har fået navnene Askepot og Lillepot.

Se video fra shelterpladsen (LINK)

Værelser i Beboerhuset/Askø skole.

Booking: tlf. 2847 7747 – av-larsen@mail.dk

Askø Bed & Breakfast, Konemadevej 9
Huset udlejes på ugebasis fra 1/6 – 1/9, eller efter aftale.
Henvendelse til Lisa Mulvad, tlf. 2043 0885
e-mail: lisa.mulvad@mail.tele.dk

Læs mere på: askø-bedandbreakfast.dk

Mad og Drikke

Der findes desværre ikke steder med faste åbningstider for mad og drikke – men der annonceres “pop op” på facebook-siderne.

Seværdigheder på Askø:

Askø Kirke er bygget omkring1400-1500 tallet, og er viet til sømændenes skytshelgen Sct. Nicolaus.
I kirken findes en utrolig smuk altertavle, udformet som et tre-fløjet skab med udskårne figurer. 
Kirken er åben for besøgende dagligt fra kl. 08.00-18.00.
Gudstjenester: Askø Sogn

Askø Ø-museum er et lille lokalhistorisk museum og arkiv.  Museet drives af frivillige og har til huse i en sidebygning til Præstegården, Konemadevej 40. 

Galleri Mette Holmskov har Galleri 177 på Askø Strandvig 177 hvor hun udstiller billeder med motiver fra Askø/Lilleø. Galleriet er åbent efter aftale. www.metteholmskov.dk

Askø Kirkevig

Du kan læse mere om kirkevigen og inddæmningen på: Askø kirkevig

Askø Købmand

Læs anmeldelse: (LINK)

Købmanden drives af frivillige andelshavere. Det er her, man kan købe alt fra friske fødevarer – aviser – briketter – økologiske varer til nybagt brød og kager. 
Vi har også varer, som er specialfremstillet her på vores øer: Æblemost – vin – honning – souvenir – kalender – T-shirts med Askø tryk mm. 
Der findes borde og stole samt toiletter , som kan benyttes af alle. 
Se åbningstider – sortiment og bestillinger: www.askoe-koebmand.dk
Kontakt tlf: 5357 6255

Vejboder/Gårdbutik:

Vejbod Vidars Plads

Mere om vejboden følger

Vejbod Jordemoderhuset

Mere om vejboden følger

Askø-Krukken

Gårdbutik Vigmosegård

Lilleøvin (lilleovin.dk)

I gårdbutikken sælges bla. Lilleø Vin.
Lilleø Vin blev igangsat for 15 år siden, og det var med en gruppe passionerede mad- og vinentusiaster i spidsen, bl.a. Claus Meyer, Anders Selmer og René Redzepi. I dag ejes og drives Lilleø Vin af Claus Meyer og familien Saunte.

Mere om gårdbutikken følger

Gå- og Cykelture

Der er flere muligheder for at gå/løbe rundt på øerne ad stierne. En af dem er Askø Kirkesti som er beskrevet på siden: SPOR i Landskabet (LINK)

Flora

Arter knyttet til kysterne på begge øer er bla. engelskgræs, liden og strandtusindgylden, strandstenkløver, kveller, stilket kilebæger, fjernakset og syltstar, strandasters, kødet og vingefrøet hindeknæ, smalbladet hareøre, spidshale, strandsvingel, engbyg, alm. og knudefirling, sodaurt, mange blomstret ranunkel, hårfliget vandranunkel (i damme), strand‑karse (Askø), strandsennep, jordbærkløver, smalbladet kællingetand, skarntyde, sandkrybog markrødtop.

Af anthropokore arter er fundet ravnefod, humle, butbladet skræppe, stolthenriks gåsefod, stinkende karse, alm. katost, bukketorn, tandbæger, alm. hjertespand og matrem. Agerukrudtsfloraen tæller arter som agerranunkel, rynket stenfrø og taghøgeskæg. På Lilleø er fundet strandengschampignon (Agaricus bernardii) og agerchampignon (A. arvensis). Fra Askø kendes mark- og agerchampignon (A. campestris og A. arvensis).

Kilde: Askø-Lillø – Læs på Rundt i Danmark om øerne i Smålandshavet

Fauna

Skarv, Fiskehejre, Knopsvane, Grågås, Knortegås, Gravand, Gråand, Edderfugl, Toppet Skallesluger, Havørn, Musvåge, Tårnfalk, Grønbenet Rørhøne, Blishøne, Strandskade, Stor Præstekrave, Hjejle, Vibe, Almindelig Ryle, Rødben, Hvidklire, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Ringdue, Gøg, Sanglærke, Digesvale, Landsvale, Bysvale, Engpiber, Gul Vipstjert, Hvid Vipstjert, Gærdesmutte, Rødstjert, Solsort, Rørsanger, Gulbug, Gærdesanger, Tornsanger, Munk, Gransanger, Musvit , Sortkrage, Gråkrage, Gråspurv, Bogfinke, Kvækerfinke, Stillits, Rørspurv. (kilde Askø-Lilleø website – pdf fil om Kirkevig).
Er du heldig kan du måske se en skovhornsugle i et træ, og i kirketårnet har der været ynglende tårnfalke.

Tager man ud til Østerhoved på Askø, kan man være heldig at se sæler og marsvin, som yngler i Danmarks indre farvande. Derudover er der fasaner og harer i ø-billedet. Rundt i vandhullerne yngler også den grønne frø.

Kilde: Askø-Lillø – Læs på Rundt i Danmark om øerne i Smålandshavet

Sport:
  • Petanque
  • Kajak
  • Surf
  • Volleyball

Der er en petanquebane ved beboerhuset/ shelterpladsen

Farvandet ved Askø/Lilleø er meget egnet til surf og kajak, og der er etableret en overgang over dæmningen til/fra Lilleø

For børn:

  • Legeplads
  • Geocaching
  • Børnevenlige strande
  • Krabbefiskeri
  • Fodbold
  • Volleyball

På fællesarealet på nordsiden af Askø er der etableret en dejlig naturlegeplads med spændende redskaber

Se video

Skulle du nogensinde komme i nød og få brug for førstehjælp, hjertestarter og måske lige frem en ambulance, skal du altid starte med at ringe 112.