Akuthjælp – 112

Akuthjælperne på Askø

Skulle du nogensinde komme i nød og få brug for førstehjælp og måske lige frem en ambulance, skal du altid starte med at ringe 112.

På centralen bliver du hjulpet og centralen aktiverer også de akuthjælpere som bor på Askø-Lilleø.

De vil automatisk blive sendt ud til dig og de sikrer at du får den nødvendige førstehjælp, imens man venter på enten ambulancen, færgen eller i de meget grelle situationer helikopteren.

Akuthjælperne har fået en udvidet førstehjælpsuddannelse og er blandt andet uddannet i at:

  • give dig hjerte/lunge redning
  • give ilt og bruge hjertestarteren
  • give indsprøjtning ved et allergisk tilfælde

Akuthjælperne er i kontakt med alarmcentralen imens behandling foretages. Dette er en tryghed, som du som turist, fastboende og sommerhusgæst ydes, når du er på øen.

Akuthjælperne får uddannelse via Regionen og en gang årligt er der uddannelse og opdatering af hjælperne her på Askø. Det er fastboende, som er blandt akuthjælperne.

Vi håber du aldrig skal opleve os i den rolle.

Fra Askø-nyt september 2021 (link)

HJERTESTARTERE PÅ ASKØ

Der findes hjertestartere i havnehuset og ved vandværket på Østerhovedvej

BRAND

Askø har sin egen sprøjte og frivillige brandvagt som rekvireres ved at ringe 112